fawn (n.) II

Espersen

Fān, faun, fawn (n.)

Fān (Gudh.), faun el. fawn (Vestl. o. fl. a. St.), den grønne Busk eller Toppen paa Kaal, Gulerødder, Kartofler og lign. Rodvæxter; Sk. fān, d. s., men ogsaa Skjægget paa en Pennefjær (= Sv. fan, n., Dsk. Fane, Fanen); jfr. Engl. fan, Vifte.

⟦1⟧Faun, fawn (n.)

s. Fan.

Fawn (n.)

[s. Fān.]