almijn (f.)

Espersen

Allmijng (f.)

(‹Kongens allmijng›) eller i d. best. F. allmijngen (Gudh.: allmnijng, allmnijngen), paa Bornholm udelukkende Benævnelse paa en Deel af Høilyngen i Midten af Landet, som tilhører Kronen og er tildeels beplantet med Skov, hvor Folk saavel have Samlingsplads St. Hans Aften og besøge Kolde-Kilden der, som og forsamles ved visse høitidelige Leiligheder (altsaa svarende omtr. til Dyrehaven paa Sjælland). Ordet stemmer saaledes med d. danske Alminding i een Bemærkelse af dette; hvad der ellers paa Bornholm af lignende Art ei er Enkeltmands Eiendom, men enten tilhører Kronen eller betragtes som Fælledseiendom, kaldes ikke ‹allmijng›, men umark, udmark (s. s.). Jfr. Isl. almenningr, m.; Sv. allmänning: Nsk. Aalmenning.

Teinnæs

allmijnn (f.)

[al:minj:]

bruges på Bh. kun som betegnelse for den store skov midt på øen. Navnet bruges altid i den best. form, undtagen i forb. med præp. ‹te›, når der tænkes på skoven som mål for udflugt: ‹tâ te allmijnns›, ‹vi hâ ikkje vad te allmijns inu i år›. Det hedder derimod ‹te allmijnnen›, når der tænkes på skoven rent lokalt som målpunkt for bevægelser: ‹då vi komm te allmijnnen›. – ‹lijlla allmijnnen› – granplantage, lige inden man fra Rønne når den egentlige skov; – ‹rætta allmijnnen› – den opr. del af skoven i modsætning til de senere tilplantede arealer: ‹når a vi komma ijn i rætta allmijnnen fåst›. Sammensætngr.:.