bråjnkjætta (f.)

BO

bråjn-kjætta (s. f.)

bråjn-kjætta (s. f.)

i best. f. benævnelse på et væsen, der fortælles at holde til i brønde, og hvormed man skræmmer børn, for at de ikke skal komme for nær til brønde ell. se ned i den; undertiden lader man barnet, omhyggelig fastholdt af den voksne, stirre ned i en dyb brønds mørke for at se bråjnkjættan sidde lurende dernede parat til at drage barnet ned under vandet; falder et barn (ejn bælli) i brønden, siges, atbråjnkjættan hâr tâd ’ijn›. Jfr. sjæll. brøndmanden, jy. kildemanden (æ kjeldmand) i s. anvendelse; men bråjnkjættan tænkes ikke i menneskelig skikkelse, men, som navnet angiver (kjætta = hunkat), som et snigende katteagtigt, væsen; jfr. {-dammkjætta-}, {-tijlleskjætta-}, {-unkjætta-}, {-åkjætta-}.

Espersen

Brojnnkjätta (f.)

(af kjätta, s. s.), et localt Spøgelse, hvormed man skræmmer Børn, for at de ei skulle komme Brønde nær eller see ned i dem; Sjæll. Brøndmand; Jsk. Høllmand. Med H. t. Brug en af ‹kjätta› i den Forstand jfr. katt.