flâzuer (adj.)

BO

flâzuer (adj.)

[flz-ər]-u, -ut [-t]

flâzuer (adj.) [flz-ər]

-u, -ut [-t]

1) (jfr. {-flâz I.-}, {-flâza I.-}) som ikke iagtager den fornødne varsomhed og anstand (= {-fnâzuer-}, se nøjere der).hajn e så flâzuer, hajn vârar ikkje nâd›.

2) grinebiderisk; usømmelig lattermild og støjende i sin latter.di horrana e så flâzua; alt ska dær grines ad›. Gotlandsk flasug, balstyrig, overgiven, i forsk. andre sv. dial. flasig, flanevorn, letsindig, ubestandig.

Espersen

Flasuer

s. d. følg. O. Flasurijn.

Flasurijn, flasuer (adj.)

uren-ured; u-ut

uhøvisk lattermild, som er Grinebider: ‹sikkena flasurna pibla› (Gudh.). Jfr. Gottl. flasug, balstyrig, overgiven, vild; Helsingl., Verml., Vestg. flasig, flanevorn, letsindig, ubestandig f. M.