bruagarn, brugarn, brøggarn (n.)

BO

brua-garn, ogs. (hyppigere) brugarn ell. almindeligst brøggarn

[bragȧrn; brgȧrn; brøgȧrn]

brua-garn, ⸨ogs. (hyppigere)⸩ brugarn ⸨ell. almindeligst⸩ brøggarn (s. pl.) [bragȧrn; brgȧrn; brøgȧrn]

garn spundet af heglet hør; hørgarn; ogs. betegnelse for lærred vævet af hørgarn. lâgen å bru(a)garn, brøggarn› ‹sarkjaoppløddijn va å fint brøggarn› ‹te døgga væwde di me fint brugarn på brugarns varp. || hertil ssgr. som bru(a)garns-lâgen, bru(a)garns-larrit, bru(a)garns-sjâurta, brøggarns-lâgen, brøggarns-larrit, brøggarns-sjâurta. – M. h. t. ordets form kan anføres. Urne: “Brue-Garn ɔ: Hørr-Garn; Brue-Garns Skiorte ɔ: en Skjorte af Hørrgarn.” – Skovgaard: Brugarn. – Esp.: Brugarn og Bröggarn.

Espersen

Brugarn, bröggarn (n.)

(jfr. blåggarn), bruges baade om Garn og Lerred af heglet Hør (i Overeensstemmelse med Brugen af O. brua); Garn eller Lerred af heglet Hamp kaldes: ‹hāmpabrugarn›. Det jydske Broigen, Bröigen, el. Bröigenslæt (Mors), Brudgarn el. Brudgarnslerred, kunde ved første Øiekast synes at høre herhen; men da det bruges i ganske anden Forstand, nemlig om Lerred, som bestaaer af Hørgarn til Rending og Blaargarn til Islæt = Østg. bröddväf, er det sandsynlig af anden Oprindelse og henviser til «bryde, Brud» (jfr. Angel. Broj = Brud).

Lærernes Ordbog

Brugarn

Hørgarn, Hørlærred af hæglet Hør. Hampa-brugarn ɔ: Garn eller Lærred af hæglet Hamp.