bryggja (v.) II

BO

IIbryggja

[brya]-er, præt. bryggjde ell. alm. bryjde, ogs. bryde [brydə, bryjdə, brydə, bryðə], part. bryggjt, bryggjd ell. alm. bryjt (bryjd), ogs. bryt, bryd

bryggja (s. f.) [brya]

-er, præt. bryggjde ell. alm. bryjde, ogs. bryde [brydə, bryjdə, brydə, bryðə], part. bryggjt, bryggjd ell. alm. bryjt (bryjd), ogs. bryt, bryd

1) stenbro, brolægning; ordet bruges nu oftest om brolægningen på en gårdsplads, mens det om gadebrolægning

1) brygge øl. bryggja öl, drikka || ‹imârn ska vi bryggja vi bryjde altid jemma bådde öl å drikka› ‹bryggja te jyl (ɔ:brygge juleøllet)›.

2) overf.; især i forb. (sidda å) bryggja på nâd, (sidde og) forberede noget, spekulere på noget.

Espersen

⟦1⟧Bryjggja (v. tr.)

er-bryjgde-bryjgd

brygge, lave Øl; Nsk. bryggja.