bryggja (f.) I

BO

Ibryggja (s. f.)

[brya]flt. -er

bryggja (s. f.) [brya]

flt. -er

1) stenbro, brolægning; ordet bruges nu oftest om brolægningen på en gårdsplads, mens det om gadebrolægning er ved at fortrænges af {-brolæggjnijng-} (s. d.). læggja bryggja, lægge stenbro. || ‹dæjn bryggjan e pent satt (ɔ: den stenbro er smukt sat, udført) jâ slo ansaited i bâra bryggjan (ɔ: slog ansigtet i brostenene)›. || i udtryk med henblik på gaden ell. især den brolagte gårdsplads som plads for slagsmål:han slo’ijn i bryggjan (ɔ: slog ham til jorden) Mattis lâ ejn huzmajn i bryggjan ejngång, å ded koste’jn hunrede kronerbida i bryggjan, se u. {-bida-}. || i sandstensbruddet ved Nexø i best. f. betegnelse for en særlig hård stenmasse, der danner et en halv meter tykt lag i stenbruddet.

2) af sten og træ bygget anlægsbro ell. mole; især ved fiskerhavn (jfr. {-bådabryggja-}). dæjn norre bryggjan (i Rønne: om den nørre mole ved Nørrekås bådehavn). da. skriftsprog brygge, skibsbro, kaj, oldn. bryggja, sv. brygga; samme ord som eng. bridge, ty. brücke, bro.

Espersen

⟦2⟧Bryjggja (f.)

1) Bro, Steenbro (‹stenbryjggja›) ɔ: et Jordsmon (Vei, Gade, Gaard) belagt med et Lag tæt sammenføiede og nedstampede Stene; jfr. N. S. brüggen, steenbrüggen = Tsk. pflastern; Steenbrügger = Pflasterer (Richey p. 25).

2) Bro, Brygge ɔ: Udbygning af Steen og Træ ved en Havn eller et Landingsted: ‹bådabryjggja›; ‹Norrekåsbryjggjan›, Nørrekaasbryggen (s. kås); Isl., Nsk. bryggja f.; Sv. brygga Om den herfra forskjellige Betydning af Bh. bro (= Tsk. Brücke) s. s. O.

Lærernes Ordbog

Bryjggja (f.)

Stenbro (= sv.)

Teinnæs

bryjgja (f.)

se Esp.

1) bro, stenbro, brolægning; ‹læjgja bryjgja› – lægge stenbro, ‹hajnj slo ijnj i bryjgjan›; Mattis Jensen ‹lâ huzmajnj i bryjgjan›.

2) brygge, mole; ‹dæjnj nårre bryjgjan› – den nordre mole ved Nørrekås bådehavn.; Esp. ‹Norrekåsbryjggjan› må rettes til: ‹Nårrekåzabryjgjan›.