brøst, bryst (n.) II

BO

IIbrøst, bryst (s. n.)

[brøst, bryst]flt. d. s.

brøst, bryst (s. n.) [brøst, bryst]

flt. d. s.

formen brøst er nu den langt almindeligste, vistnok den eneste brugelige hos de yngre; men ifølge gamle folks udsagn var i deres ungdom (for en 70 år siden) udtalen med langt y den normale (undtagen måske i bet. 5); både Holm (i sine optegnelser, jfr. indl. til Esp. §§ 55 og 124) og Esp. (s. 39) anfører kun udtalen med langt y; som første led i ssgr. kendes derimod kun udtalen brøst-; således også angivet hos Holm; jfr. dog formen brysokker (se u. {-brøssokker-}).

1) om brystet hos mennesker og dyr (især fugle); ordet bruges (modsat brikka, bringa) om hele brystpartiet, også med tanken på de indvendige dele. hajn stokk knivijn i brysted på’jn› ‹ded stikker i brysted (ɔ: om stikkende fornemmelse) jâ hâr så ont i brøsted; bâra dær ikkje e nâd me lungarna hâ ont for brysted, brøsted* (ɔ: føle trykken for brystet› ‹hajn e ejnhillu brer âuer brøsted hos dâuarna sidder ded mæsta kjødd på brøsted rökroesana (ɔ: rødkælkene) hâ ju røtt brøst› ‹hânajn har ejn swårter plætt på brysted›. || bæra stål for brysted, som middel mod troldtøj:hajn höre jordrønna, då hajn skujlle gjennem lobbarna, mæn hajn satte knivijn for brysted, å hajn gjikk uskâder igjennem›. || fajla for brøsted (brysted), dels om tung, dårlig kvalm luft, dels overf. om udtalelse: vække ubehag, modvilje olgn. (=rigsspr.). ded falt hammen tæmmelit for brøsted, mærjte (ɔ: mærkede) jâ nok›.

2) om kvindebryst; som et pænere ord, mere vulgært siges ofte patta. ‹hon hadde stora rujnna brøst› ‹hon hadde kraften (ɔ: kræft) i ded ena brøsted som jâ hâsar’na, hadde hon gjærna ejn bælli ver brysted (ɔ: et barn, der diede)›.

3) om brystkødet hos dyr, anvendt til føde.brøsted å et lamm› ‹gje mai ejn bidda å brøsted (ɔ: af en gåsesteg) ded va mæn brøsten, di brøkte å rågaungana› ‹på nånna å gjæssen skâr de brøsten frå å röjada›.

4) om brystpartiet på klædningsstykke.

5) som benævnelse på forsk. dele af ting: på rok, den fortil siddende plade, hvori opstanderne er anbragt (se nærmere u. {-rokkabrøst-}): brysted kujnne skrues lid fram å tebâga || om forsiden på en violin. || på den vandrette aksel (åzijn) i en vindmølle: det parti, hvorpå hathjulet sidder (jfr. nærmere u. {-mølleåz-}). ell. fordybningen, hvori tappen osv. griber ind (fx på skafter, hjuleger, tømmerstykker, bolte osv.); i samme betydning bruges {-brøstnijng-} (s. d.). || ved sammenføjning af noget ved indtapning, sinkning, ved nat og grat olgn., det (fremstående) parti ved siden af tappen, sinken, graten osv. , som hviler mod partiet udenom hullet. brøsted på en æja e dæjn pârtijn næmst filed, som e nogget brere bjælkanokkana va tâl tomm, altså frå ydarst på bjælkahâud å ijnn te brøsted›.

Espersen

Brȳst (n.)

Bryst, bruges i videre Forstand end brikka, navlig ogsaa om de indvendige Dele.