brødda (f.) III

BO

IIIbrødda (s. f.)

[brøða], l.b. [brøda]flt. -er

brødda (s. f.) [brøða], l.b. [brøda]

flt. -er

redskab, hvorpå hørren brydes, brages; hørbrage (jfr. {-bråga-}). “Her paa Bornholm er den Machine, hvormed Hørr-Skiæven løsnes, slett, men i andre Dandske Provincier taggedt, kaldes her en Brydde og at Brydde, men andre Stæder en Brage og at Brage.” Urne. Agerdyrkn. § 57. – beskrivelse af en brødda i BornhHaandvEr. 192. – Sejerøsk bryde, jy. brøde, ældrenydansk bryde og brode, sv. dial. bråta, no. dial. brota, hørbrage.

Espersen

⟦3⟧Brödda (f.)

en Hørbrage (Moth: Hørbryde), et til Hørbragning særligt indrettet Redskab.

Lærernes Ordbog

⟦2⟧Brødda (f.)

en Hørbryder.