byggja (v.)

BO

byggja (v.)

[bya]præs. -er, præt. -de [bydə] ell. alm. byjde [byjdə], byde [byðə, bydə], part. byggjd [by()d] ell. alm. byjt [byjt], byjd [byjd], byt [byt], byd [byð, byd];

byggja (v.) [bya]

præs. -er, præt. -de [bydə] ell. alm. byjde [byjdə], byde [byðə, bydə], part. byggjd [by()d] ell. alm. byjt [byjt], byjd [byjd], byt [byt], byd [byð, byd];

1) have sin bolig; kun i forb. byggja å bo: ‹di hitta væl nok ejn stâ vår di kajn byggja å bo›. så gâ hajn dom et slott lânt dærfrå, å så skujlle di kjöra dærte å byggja å bo (ɔ: af et eventyr)›.

2) opføre huse, mure osv.; bygge. byggja et huz, byggja ejn går, byggja en mølla || ‹gårijn e gott byjder dær byggjes ejnhillu i dæjnna tien› ‹væm hadde hajn te byggja for sai? (ɔ: hvem havde han som bygmester?)› ‹hajn byjde ju i hint åred (ɔ: lod opføre en ejendom, en længe olgn.)›. || byggja opp: ‹hajn byjde gårijn opp ijænn ætte brânijn› ‹gårijn ble alri opbyjder (ɔ: bygget op igen)›. || byggja te, bygge til, tilbygge:dær ble byjt en tvarrlæjnga te› ‹huzed va for lided, hajn måtte byggja te›. || byggja ud, udvide ved bygning:hajn byjde dæjn sønre læjgan ud (ɔ: udvidede den, gjorde den bredere)› ‹ded e læjnge sin, a kjarkan ble udbyjd (ɔ: udvidet)›.

3) om bygning af fartøjer. byggja et sjev, byggja en brigg, byggja ejn båd || ‹barkijn va byjder i Rønna, men jâ›.

4) om fugles redebygning.hær va ejn fjælstawn som byjde sin rødda i dæjn boskajn huzswâlarna byggja på stæjngen, på sparrana ujnne tâged; bakkaswâlarna byggja i gruzbrinka›. ordsprog:dæjn fâulijn, som inte floier mod ruan mer ijn éjn gång, byggjer sjæjllan rødda ujnne tâged›.

5) (overf.) i forb med: stole på, regne med; næsten kun i nægtende udtryk.ejn kajn ijnged byggja på, va hajn lâuer ejn kajn inte byggja på, va hon saier; hon lar bâra mujnn løvva› ‹ded e ijnged å byggja på›.

6) perf. part. brugt som adj. i udtryk om legemsbygning: skabt; bygget.hajn e gott byjder› ‹hoppan e nætt byjd› ‹ejn krafti byjder kar›.

7) (intrans.) rage op; rage frem; “syne”; fortone sig.va e ded, dær står byggjer søddant dærnera? om aftanijng, vår alting byggjer, så kajn di se mærkelia tijng (ɔ: om aftenen, når alt fortoner sig stort) va e ded, dær byggjer så loierlit? (ɔ: syner så mærkeligt)› || byggja hoit, rage op for synet; fortone sig højt.sikke dæjn ena læjngan byggjer hoit på dæjn gårijn mæ östan vijnn byggja sjeven ejnhelu hoit på vanned› ‹Ön (ɔ: Kristiansö) byggjer hoit idâ›. || byggja opp, hæve sig i vejret; om bygninger og genstande; rage op. || byggja ud, rage frem, springe frem.mawajn byggjer ud på’jn› ‹jâ hâr fåd ’ed så sjæwt opstait, de byggjer ud på dæjn ena sian›. hæzed byggjer ud på mitten (ɔ: er bredere midt på end nede (og oppe))› ‹du byggjer søddan (ell. så) ud (ɔ: står sådan i vejen og optager plads, at jeg ikke kan komme frem)›.

Espersen

Byjggja (v. tr.)

er-byjgde-byjgd

bygge; Isl., Nsk. byggja; Dal. byddja.

Teinnæs

byjgja (v. tr.)

-er, byde, byd

bygge. Det bruges absolut i en forb. som: ‹hajnj byde ju i hint åred›. – intr. bruges dette verb. i bet. rage op, rage frem, “syne”, fortone sig: ‹om aftanijnj vår altijnj byjgjer, så kajnj di se mærkelia tijnj› (fortoner sig stort). ‹mæ östan vijnj byjgja sjeven ijnjhelu håjt på vanned, altid så håjt på sjöjnj›; ‹va e ded dær står å byjgjer søddant dærnera›; ‹va e ded dær byjgjer så låjerlit?› ‹sike dæjnj ena læjnjan byjgjer håjt på dæjnj gårijnj›. – ‹byjgja åpp› – hæve sig i vejret om bygninger og genstande; – ‹byjgja ud› – rage frem, stikke frem, springe frem: ‹mawajnj byjgjer ud på’jnj›; ‹du byjgjer søddan (så) ud›, dvs. står sådan i vejen og optar plads, at jeg ikke kan komme frem. ‹byjgja å bo›: ‹så gâ hajnj dåm et slått lânt dærfrå å så skujlje di kjöra dærte å byjgja å bo›. ‹byjgja ud› – trans – udvide ved bygning: ‹ded e læjnje sin a kjærkan ble udbyjd›, dvs. udvidet.