byta (v.)

BO

byta (v.)

[byta]-er, præt. byte [bytə], part. byt [byt]

byta (v.) [byta]

-er, præt. byte [bytə], part. byt [byt]

vbst: bytan, bytnijng;

1) bytte. di byte aiendomma ejngång› ‹ska vi byta öj? vi byta læje opp!› ‹hajn hâr fåd nyer bil; hajn byte med møllarijn ska vi byta plâs; du sidder vist hæjllere hær?›. di træskona e for små; du må strais gå hæn å få dom byta›. hon byter paier ofta (ɔ: skifter tit piger)›. jâ troer inte hajn hâr ’ed for gott; jâ vil i ajlfajl inte byta me’jn (ɔ: være i hans sted)›. jâ hâr fåd hattijn byter (ɔ: forbyttet)›. || byta konner, en selskabsleg, juleleg. || byta arbai, spec.: yde arbejde for arbejde; fx i tilfælde, hvor der ydes vederlag for pløje- og andet hestearbejde for en husmand i form af personligt arbejde. || om underjordsfolkenes bytten små, udøbte børn med deres egne (jfr. {-bytijng-}):di trode ju forr i tier, at ujnnejorsfolken byte bællana, når di kujnne komma âstâ me’d di satte en stoppenål i listen på småbælla for a di (ɔ: ubest. gående på underjordsfolket) inte skujlle byta dom› ‹hajn hadde bled byter i vaggan, mente di›. || byta sai nâd te, erhverve sig noget ved bytte.ded va ejn aiendom hajn byte sai te›. || byta nâd vækk, bortbytte. ‹hajn hâr byt koen vækk› ‹dæjn rö mærn fikkj hajn ju vækkbyt›.

2) i depon. form: bytes med reciprok betydn.: bytte med hinanden.ska vi bytes kniva?› ‹vi kajn ju bytes!

3) byta om, bytte om; skifte. ‹du hâr byt om på nommern! hon hâr helt byt om på stâuarna (ɔ: ændret værelsernes anvendelse)›. || absolut; ved bæring af byrder i hånden: skifte hånd. || skifte sind.dæmme, imæns så hadde hon byt om› ‹hon byter nok om ota›.

Espersen

Bȳta ([v.])

[s. Bȳtijng.]

Teinnæs

byta om

skifte fx hånd, når man bærer noget; skifte sind; – ‹byta arbaj› – yde arbejde for arbejde, fx. i tilfælde hvor der ydes vederlag for pløjearbejde med personligt arbejde. ‹hon byter pajer ofta› – skifter piger.

byta

: ‹di satte en ståppenål i listen på småbælla for a di inte skujlje byta dåm›.