bæjhænnader, bæjhænnder (adj.)

BO

bæj-hænnader ell. bæj-hænnder (adj.)

[bæjhænað-ər, -hænd-ər]

bæj-hænnader ⸨ell.⸩ bæj-hænnder (adj.) [bæjhænað-ər, -hænd-ər]

tyvagtig; tilbøjelig til at rapse, “begfingret”.

Espersen

Bäjhännader (adj.)

-hännad 2 E.

egl.: som har begede Hænder; fig. tyvagtig; Sv. beckhänd, d.s.; Dsk. (d. T.) begfingret.

Lærernes Ordbog

Bæjhænd

begfingret, tyvagtig.