bæjlluer (adj.)

Espersen

Bäjlluer (adj.)

u-ut

skaldet, nøgen, som endnu ej har faaet Fjædre; bruges nemlig kun om Fugle: ‹ejn bäjlluer foulaunga›; Dsk. (forældet) bældet (men ogsaa om Faar); Fyen. bællet, bæilet (en bæilet Foulunge); Jsk. billet (blot om Faar); jfr. Vestg. bälloterr, Engl. bald, skaldet, bar. Jsk. Bældring, Een, som kar mistet sit Haar; samlg. den fyenske Bisp Jens Andersens Tilnavn: Beldenak.

Teinnæs

bæjljuer (adj.)

se Esp. men bruges også om andet end fugle: ‹så bæjljuer som ejnj muzaunga›, altså om hvad der ganske mangler hår eller fjer, fx. kastet foster.