bæll (m.) I

Espersen

ABäll (m.)

Bælg:

1) heelflaaet Skind (dog kun i ‹räuabäll›), Jsk. Bæll’; Nsk. Belg, Belj; Isl. belgr; Tsk. Balg.

2) stor Puster (‹bläsebäll›); Nsk., Isl., Tsk. (ovf.) d. s.; Sv. bälg; Engl. bellows.

3) Frugtgjemme paa visse Væxter (‹artebäll› f. fl.); Isl., Tsk. (ovf.), d.s.; Sk. bäl, Sv. balg, balj, balja.

4) Mave, Bug, Vom (Jsk., Sønderj. Bælle; Sv. bälg; Nsk. Belg, Belj; Tsk. Balg; Isl. beli; Engl. belly), men kun i overført Bemærkelse, navnlig Bugen paa en Tønde (‹bällijn på töjnnan› = ‹böggijn›); Jsk. en Bæls (ogsaa: en tyk Person f. M.).

Teinnæs

I bæll (m.)

bælg. I denne betydning siges også hyppigt ‹bælli›: blæzebælli, artebælli. – den bredeste del af bund i båd ell. fartøj, op til vandgangen, det parti, hvorpå bådens bæreævne beror, kimming – ‹uda i bællijnj›. ‹på linskjælkijnj e et hâud som fröd sidder i ijnj bæll›.