bællatid (f.)

BO

bælla-tid (s. f.)

bælla-tid (s. f.)

barndom; børneår. ‹jâ hâusar frå min bællatid, a vi bryjde sæl›. seddan gjikk ’ed inte te i min bællatid› ‹bællatiden e livæl dæjn bæsta; ded e dæjn ejn hâuser læjngst›.

Espersen

Bällatid (f.)

Barndom, Børneaar (Gudh.).