bænna (v.)

Espersen

Bänna (v. tr.)

er-de-t

1) baande, lægge Baand om Kar; trykke, presse Staverne sammen ved Baand: ‹ad bänna kār›; ‹ejn bänder leil›, en haandlagt Træbimpel; ‹ded e gott bänt› (om et Kar, som holder tæt); ogsaa uden Object: ‹ded bänner gott, nålit›, det trykker (Staverne) godt, daarligt sammen; Isl. benda (Nsk., Sv. banda), d. s. it. spænde f. Ex. en Bue (Nsk. bænde; Sv. og Sv. Provindsspr. bända, bänna, bännä; Engl. bend, i beslægt. Bemærk.).

2) uegl. ‹bänna i sei› (Gudh.), fylde i sig; Gottl. bändä in, æde dygtigt (bänd, Tøndebaand).

Teinnæs

bænna

bænna træsko›, se træskojarn.