bæra (v.) I

BO

Ibæra (v.)

[bæra]præs. bær (flt. bæra) [bær, (bæra)], præt. bâr (flt. (sjæld.) ogs. bâre) [bâr, (bârə)], part. bårred [bårəð]; bøjet part. bårrijn – bårren – bårred [båri -

bæra (v.) [bæra]

præs. bær (flt. bæra) [bær, (bæra)], præt. bâr (flt. (sjæld.) ogs. bâre) [bâr, (bârə)], part. bårred [bårəð]; bøjet part. bårrijn – bårren – bårred [båri -

vbs. bæran [bæran] ell. bærnijng [bærni]. || ■ A. trans. ell. abs.

1) bære en byrde.ska jâ bæra korrijn for dai?› ‹jâ hâr bårred pozzajn hela væjn hæjnne hâr jâ bårred på armijn många gånga, mæn hon va liden sækkjijn e tunger å bæra i læjngden› ‹hajn gjikk å bâr på ejn korr æjlle nâd tâ å bær de fored hæn te öjen! bællijn vil bæres hele tien› ‹dær hâr bårreds många tyjnner sæ på di loften hajn kom bærenes me ejn tunger gjynkel dær e hajseværk ver ajle løggarna, så dær bler inte maien bærnijng || bæra (mâd) i böjn, ɔ: bringe mad ud i byen til fattige; bespise fattige af goddædighed.hon hâr bårred maiijn mâd te skreddarens (ɔ: bespist dem mangfoldige gange)›. || om at bære et barn til dåben:væm ska bæra bællijn?› ‹Fâster Karna bâr, å Stina holt hâuan›. || om at bære en afdød til graven (i gammel tid blev de afdøde båret hele vejen fra hjemmet til kirken; det regnedes for en skam at blive aget) jâ va me å bær’jn te jorn› ‹hajn ble bårrijn te grawen udå sønnarna› ‹jâ va me å bâr, då hajn ble jorader›. || i udtryk for at kaste noget bort som unyttigt, bringe det til affaldspladsen:bære nâd på möjdyjngen (ɔ: kaste det på møddingen)›: ‹dæjn kjâulijn kajn du gjærna bæra på möjdyjngen rættad›. bæra nâd ad hawet, kaste det i stranden. || bæra nâd ad ell. på bakkana, se u. {-bakka-}. || ‹jâ hâr bårred många pæjnga dærner (ɔ: brugt, “lagt” mange penge der)› ‹hajn bâr hela sin fortjæneste ad krâuijn (ɔ: brugte dem på kroen)›. || overf.: bæra bodd, bæra hælsan, bære bud, hilsen. || ‹vijnnen bær lyjn hærâuer› ‹væstanvijnnen kajn bæra klångijn helt hærner›.

2) have på ell. ved sig. ‹hajn bâr munderijng› ‹Annars bâr swårter frakk› ‹bruen bâr krajns›. træn bâr gröna blâ alt›. jfr.:garned e grått, som fåred hâr bårred ’ed (ɔ: har uldens naturlige farve)›. || bæra sorri, se {-sorri-}. || overf.:hajn ser ud som hajn går å bær på nân sjöga›. dær e ijnged a sai te, a folk tâ dom en swir; mæn di ska kujnna bæra’na me anstann›. hon ser ud som om hon går å bær på en stor sorri› ‹vâr hâr væl sitt å bæra på (ɔ: sine sorger og bekymringer)›. || m. h. t. følelser: bæra nâg; bæra ælsk te nâjn; bæra hâd te nâjn; bæra respækt for ejn.

3) om at bære et foster, være frugtsommelig.bællijn hadde lyde; moern va bled forfærad ejngång, mæns hon bâr ’ijn›. ded va i dæjn tien, jâ gjikk å bâr på Anna›. || om dyr: være drægtig. ‹soen ska fores gott, mæns hon bær›.

4) bære vægten af noget.ben kajn foie bæra mai› ‹vâunijn kujnne nâue bæra lassed›. troer du, broen kajn bæra voss ajle på ejn gång? ded e dæjn støttan som bær hela vækten izijn bær inte› ‹stolijn bâr inte; dæjn lâ sammen›. || ‹hajn bær hâud hoit (ɔ: knejser; overf. lader sig ikke mærke med, at noget har ramt ell. trykket ham)›. || overf.hajn bær sijn åjler gott› ‹gårijn kajn inte bæra udgjiftarna›.

5) føde; vist kun i part. og i det hele l. br.dær e hajn nu fødder å bårrijn›. || om husdyr, især hopper:ded horsöjed har allt borred föll fira gånga Esp. || talem.:ded e (hannem) ikkje i klærna skårred, mæn i kjødd bårredolgn. (=rigsm.).de e ikkje i klærna skårred, mæn i kjødd bårred, for de hâr hajn ætte sijn fâr›.

6) bære afgrøde, frugt olgn.ded træd bær inte æble vært år› ‹gravenstentræn bæra mæn raitit vart æjllute år, heder ’ed våra ripstorna vil inte bæra› ‹plommetræd bâr livæl tre plommer i fjor dæjn jorn dær norropætter bær goa awl›.

7) have en vis retning.vijnnen bâr frå lann› ‹strømmijn bâr imod dom› ‹sjöjn bær på lann›. || (upersonl.)de bær ad jyl (ɔ: det lakker mod jul)› ‹vår bær ’ed hæn me voss (ɔ: hvad retning tager det med os? hvor ender vi?)›. de bær mod jimmed› ‹de bær jimmætter nu›. || ■ B. refl.

8) om holdning ell. opførsel.hon bær sai gott ætte sijn åjler› ‹du bær dai flott, du (ɔ: virker flot i holdning og udseende) jâ forstår ikkje, a hon kajn bæra si så glâ (ɔ: optræde så munter)›.

9) bæra sai ad || ‹hajn bâr sai ad som ejn galijn› ‹våddan hâr du âu bårred dai ad? (ɔ: hvordan er du dog kommet af sted?) ejn ska altid bæra sai pent ad (ɔ: handle, optræde pænt, korrekt) jâ kajlar, jâ bær mai pent ad (ɔ: opfører mig pænt)› ‹vøddan bær du dai ad me å ramma vær gång? jâ vidd ikkje vådan di bâr dom ad me å molka (ɔ: hvordan de fik malket)›. || bæra sai ad me ejn, behandle en (på en vis måde).sannemajn Jinsen skujlle hâ bårred sai hall ijlla ad me’jn dæng gångijn (ɔ: behandlet ham mindre pænt)›. ded e styjt å bæra sai ad me bælla på dæjn mådan› ‹di skujlle inte bæra dom seddan ad me voss når vi bâr voss så smålit ad me’jn (ɔ: optrådte så småligt overfor ham)›.

10) bæra sai te, træffe sig; hændes.ded bær sai søddan te (ɔ: det træffer sig sådan)›. ded e som ded kajn bæra sai te› ‹vi få å se veddan de kajn bæra sai te (ɔ: hvordan det kan blive)›.

11) svare sig, betale sig.hønseriet kajn slætt inte bæra sai› ‹hajn præwde a hâ lid lannbrøgg, mæn hajn kujnne nok inte få’d te å bæra sai›.

12) bringe sig i en vis tilstand ved at bære.jâ hâr bårred mai trætt på dæjn bællijn (ɔ: er blevet træt ved at bære barnet)›. jâ hâr bårred mai helt sjæwer i skollrarna›. || ■ C. i særlige, faste forb. med trykstærkt adv. ell. adverbielt propositionsled; enkelte eks. på forb. med adv. findes ogs. u. de foregående betydninger.

13) bæra ad [bæra ˈȧð], være bekvemt, ‹ded bær ikkje nâd grân ad, når ejn ska stå hær (ɔ: det er i høj grad ubekvemt i denne stilling)›. vi brøgte vikken sia dær bâr ad (ɔ: den side, der var bekvemmest)›. || når ad kajn bæra ell. når ded kajn bæra ad, når lejlighed byder sig, ved gunstig lejlighed.jâ kommer, når ad kajn bæra›. || ogs. i ssg. adbæra [ȧðbæra]. jâ kommer ejngång, når de kajn adbæra (ɔ: engang ved lejlighed)›. ded e som ded kajn adbæra (ɔ: som lejligheden er til)›. ded gjorres alt ættesom adbær (ɔ: som lejligheden er til, som det er bekvemmest)›. || bæra ad sig i lign. anv.:dær va’d som de bæsst kujnne adsai-bæra (ɔ: der gik det på bedste beskub)›.

14) || ‹hajn bâr sækkjana âuer te nâboens› ‹strømmijn bâr tyjnnan âuer te dæjn anra sian›. || ‹ded e liesom de bær lid âuer (ɔ: hjælper til at komme over noget (en sorg, et savn))›. || bæra âuer me nâjn ell. bæra âuer me nâd, være overbærende. ‹du får bæra lid âuer me mai i dæsse dâna; jâ e ikkje ræitit i homör›.

15) bæra forr || ‹ded bær gott forr (ɔ: falder bekvemt)› ‹ded bær nålit forr (ɔ: falder ubekvemt)› ‹ded bær så galed forr (ɔ: falder så akavet) || ‹ded bæres mai forr (ɔ: det aner mig)› ‹ded bâres mai forr, a ded va nok sista gång, vi sås›.

16) bæra fram, bære frem.vil du bæra tyjnnarna fram?› ‹e di nu frambårrena? (ɔ: båret frem)›.

17) bæra frå, bære fra. ‹dær va ejn te fyjlla i korrana å to te bæra frå› ‹vi ska hâ småhalmijn fråbårrijn ættehånn || ‹vijnnen bær frå (ɔ: vinden bærer fra)› ‹lyjn bær frå (ɔ: lyden bærer fra, går i den anden retning)› ‹strømmijn bâr frå›.

18) bæra hid, bære herhen.bær stenijn hid!› || hertil part. hidbårrijn.

19) bæra hæn(n) (se eks. u. bet. 1 hertil part. hænbårrijn.

20) bæra ijnn. ‹la voss bæra kassarna ijnn› ‹nu e skalottarna ijnbårrena› ‹se å få bræjnned ijnbårred, forr’ijn rained kommer || ‹strømmijn bær ijnn (ɔ: har retning indad)›.

21) bæra imod || gøre modstand, tage imod.dær va nâd som bâr imod› ‹vijnnen bâr imod›. || gøre indvendinger. ‹jâ bâr lid imod på’d›.

22) bæra imæl, spec.: rende med sladder fra den ene til den anden.

23) bæra ivæjn, egl.: bære i vejen: gøre indvendinger, ved indvendinger og undskyldninger søge at unddrage sig noget. hon sâ, hon kujnne gott jælpa mai å vaske; jâ bâr lid ivæjn, for jâ syntes, hon hadde nok å gjorra jimma, mæn hon kom ju hajn bær altid så maied ivæjn, når a ejn ber ’ijn om nâdbæra ivæjn på: være vrangvillig, vise sig modvillig til noget. hajn bâr ivæjn på’d› || upersonl.:de bær så ivæjn (ɔ: vil ikke skride fra hånden, vranter sig)›.

24) bæra jimm, bære hjem.kajn du bæra korrijn jimm!› ‹vi ska hâ kålijn jimmbårrijn›.

25) bæra me, om vind og strøm: bære med.

26) bæra ner || ‹bær reskawarna ner a bådijn!› ‹vi ska hâ kantoflarna nerbårrena i kjæjllarijn›. || om stærk nedbør, regn.ded e vældit så de bær ner›.

27) bæra om, bruges spec. om at flytte de forskellige grejer (årer, mast, sejl osv.) over i bagbords side af fiskerbåd, så der kan trækkes fra styrbords side, når vinden pludselig skifter.

28) bæra omkræjng: ‹bæra stæjen omkræjng (ɔ: ved et bord)› ‹rættarna ble omkræjngbårrena›.

29) bæra oppbæra sæ opp (på tijlled)› ‹bære bræjnsel opp› ‹e bræjnned opbårred?›. || virke løftende; holde fra at synke.vanned bær vældit opp (ɔ: hjælper til at løfte genstandene)›.

30) bæra oppa, bære oppe.

31) bæra på. bære frem og lægge på (en hob, et læs osv.)nu e sækkjana påbårrena (ɔ: læsset på vognen)›. || om vind, strøm: stå på.vijnnen bær på hær› ‹ejn kajn höra klokkarna, når a vijnnen bær på, mæn inte når a hon bær frå›. || om kraftig og vedholdende nedbør, især regn.ded e fæzlit som ded bær på›.

32) bæra sammen, bæra løng sammen. || spec. bære det mejede korn, neg ell. “favne”, sammen til stakke.vi ska ud å bæra sammen idâ›. || hertil part. sammenbårrijn:korned e sammenbårred›.

33) bæra te. || bære noget til et sted. ‹vil du bæra te, så passar jâ masjin (ɔ: bære det materiale til, som skal behandles) di fikkj mâdijn tebårrijn mæst ajl (ɔ: fik den bragt af andre)›. || upersonl. bæra gott, nålit te, være bekvemt, ubekvemt for udførelsen af noget.de bær så nålit te å skrue hær i krågijn dær bær de bæsst te for å trækkja garn (ɔ: der er det bekvemmest at trække garnene)›. || upersonl.: træffe sig, hænde sig.ded bær søddan te›.

34) bæra ujnnan, bære bort.bær sækkjijn ujnnan!› ‹vil du bæra ujnnan for mai? (ɔ: bære til side)› ‹vi ska hâ kjistan ujnnanbårren, ijnnan di frammede komma›.

35) bæra ud || ‹bær bored ud› ‹se å få kassarna udbårrena! || ‹strømmijn bær ud (ɔ: har retning udad)›.

36) bæra vækk. ‹bær awnarna vækk!› ‹se å få di stenana vækkbårrena›.

37) bæra å. || nedtage og bære noget bort fra noget. ‹jâ jålp å bæra lassed å›. hajn bâr sækkjana å på for mai› ‹få lassed åbårred›. || ved navigation: dreje af fra vinden; falde af.

Espersen

Bära (v. tr.)

bär-bār-borred

bære, bringe (‹bära bodd, helsan›); ogsaa føde, navnlig Føl: ‹ded horsöjed har allt borred föll fira gånga›; Isl. bera; Nsk. bera; Sv. bära; Sønderj. bære, bruges om at kælve.

Lærernes Ordbog

[1]Bæra ad

lakke, helde ad.

[2]Bæra ad

ske, træffe sig; ‹já kommer, når ded kajn bæra ad› – naar det kan træffe sig.

Teinnæs

bæra ner

om regn give nedbør, regne stærkt.

bæra omm

flytte de forskellige grejer (årer, mast, sejl osv.) over i bagbordsside, så der kan trækkes fra styrbords side, når vinden pludselig skifter.

bæra (v. tr., intr.)

bæ:r - bâr - bårred

bære. tr. ‹jâ hâr bårred många pæjnja dærner› – “lagt” mange penge der; ‹garned e grått som fåret hâr bårred’ed›. – ‹bæra (mâ:d) i böjnj› – bære mad i byen, dvs. bespise fattige af goddædighed; ‹bæra nâd på möjdyjnjan› – kaste noget bort (som værdiløst affald); i Rønne siges i samme bet. ‹bæra nâd ud på bakkana, ad bakkana, ad hawed›; ‹bæra respækt for ejnj› – ‹de e ijkje i klærna skårret, mæn i kjødd bårred, for de hâr hajnj ætte sijnj fâr›. intr. med adv. eller præpositionel forbindelse: ‹bæra ad› – lakke, hælde ad, mod; ‹vi brøgte vikken sia, dær bâr ad›, var bekvemmest. ‹når ad kajnj bæra› – når lejlighed byder sig, ved gunstig lejlighed: ‹jâ kåmmer når ad kajnj bæra, når ded kajnj bæra ad›. ‹dær vad som de bæsst kujnje adsajbæra› – der gik det på bedste beskud. ‹ded bær så galed forr› – falder så akavet, ubekvemt. ‹bæra imæl› – rende med sladder fra den ene til den anden. ‹de bær så ivæjnj, bæra ivæjnj› – ved undskyldninger og indvendinger søge at unddrage sig fra at gøre noget: ‹hajnj bær altid så majed ivæjnj når a ijnj ber’ijnj åmm nâd›; også: ‹hajnj bår ivæjnj på’d (me’d?)› – gjorde indvendinger mod, viste sig vrangvillig ved det. ‹hon sâ hon kujnje gått jælpa maj å vasska›; ‹jâ bâr lid i væjnj, for jâ syntes hon hadde nåkk å gjårra jimma, mæn hon kåm ju›. bæra sammen – bære enten ‹“næjarna”› eller ‹“fawnana”› sammen til stak. ‹strømmijnj bær ijnj, bær ud›, har retning indad, udad. ‹bæra te›, også reflexivt ‹bæra saj te› – træffe sig: ‹ded bâr (saj) sødden te›. ‹dær bær de bæst te får å træjkja garn› – der er det bekvemmest at ... ‹de e lisåm de bær lid âuer›, dvs. hjælper til at komme over (sorg, savn). ‹bæra på›, om vinden, blæse mod det sted, hvor den talende befinder sig: ‹vijnjen bær på hær›; – ‹bæra frå›, om vinden, blæse bort fra det sted, hvor den talende befinder sig: ‹ijnj kajnj höra klåkkarna, når a vijnjen bær på, mæn inte når a hon bær frå›. reflex. ‹bæra saj ad (me)› er det alm. udtryk for handle, behandle. ‹ijnj ska alti bæra saj pent ad› – handle, optræde pænt, korrekt; ‹sannemajnj Jinsen skujlje hâ bårred saj hall ijlja ad mejnj dæjnj gångijnj› – behandlet ham mindre pænt; ‹når vi bâr vos så smålit ad mejn› – optrådte så småligt overfor ham. ‹våddan hâr du âu bårred daj ad?› hvordan er du dog kommet af sted. ‹ded e styjt å bæra saj ad me bælla på dæjnj mådan›; – ‹jâ vidd ijkje vådan di bâr dåm ad me å målka›, dvs. få malket.