bæzijn (m.)

Espersen

Bäsijng (m.)

(maaskee af basa), haardt, slemt Veir med Storm, Snee, Slud o. l., som dog ei varer længe; ‹ejn vijnterbäsijng›, en lille Vinter, et Par Dages Vinter, f. Ex. ‹vi ha allt hatt trijllefira vijnterbäsijnga i dätta åred›; lignende kaldes paa Loll. og Falst. Dæse (jfr. Nsk. Dæseve’r og Dæsingeveer, Kulde og Uveir, som Kvæget ei kan udholde); paa Møen Fnøse.

Teinnæs

bæsijnj (m.)

bet. også sky, der kommer med heftig, men kortvarende vind (= ‹værsijnj›): ‹ded va søddena bæsijnja dær kåmm me lid vær›.