byjllenbær, byjllembær, bøllenbær (n.)

BO

byjllenbær, undertiden ogs. byjllembær, vist især i Rønne: bøllenbær (s. n.)

[byənbær, byəmbær, bølənbær]

byjllenbær, ⸨undertiden ogs.⸩ byjllembær, ⸨vist især i Rønne:⸩ bøllenbær (s. n.) [byənbær, byəmbær, bølənbær]

1) den hvide substans (af ødelagt bindevæv) i (midten af) en byld; byldemoder. navn på frugten af blåbærris, Vaccinium Myrtillus; blåbær (hvorimod blåbær på bornh. er korbær, Rubus Cæsius); ogs. om hele planten.

Espersen

Böllenbär (n.)

Bøllebær, vaccinium uliginosum; Sk. böljen.. Deraf böllenbäraträ, Bøllebærbusk.

Lærernes Ordbog

Byllenbær (s.)

Blaabær.