böste (n.)

BO

böste (s. n.)

[böstə]flt. d. s.

böste (s. n.) [böstə]

flt. d. s.

1) fjerding af slagtet dyr, især svin; flæskebøste; oftest vist om boven (således Esp.); ordet bruges nu kun lidt i denne bet.

2) stort stykke kød.jâ ska hæn te slaitarijn å hâ et böste kjødd› ‹sikkenet böste du hâr kjøft! (ɔ: sikken et stort stykke (kød) du har købt!) tâ Dom lid mera kjødd, de e inte så stora böste Da. foræld., men endnu alm. i folkemål, bøste, bov, ell. (især) skinke, ogs. flæskeside, sv. böste, bov, no dial. bøyste, kødstykke, bov (til gæstebud), oldn. beysti, skinke.

Espersen

Böste (n.)

l. ö

Svinebov (fläskaböste); Dsk. (sjeld.) en Bøste (Angel. en Bøhst); Sk., Vestg., Smål. böste; Gottl. bojstä; Verml. pöste (fläskepöste); Finsk poisti el. pöjsti (Ihre D. L. p. 21).