dalka (v.) II

BO

IIdalka (v.)

[dalka]-ar, -ada, -ad

dalka (v.) [dalka]

-ar, -ada, -ad

dingle, slænge fra side til side, fx. om løsthængende genstand.dæjn flaggijn hæjnger dær altid å dalkar va e’d. dær hæjnger å dalkar ætt’ijn? || om rytter, der sidder løst og uden holdning på hesten (“rider som en Kontorkarl eller Skrædder”. Skovgaard).hajn hæjnger å dalkar på ejn hæst›. || om person, der dingler ell. raver under gangen; fx. om drukne folk.voddan e’d hajn går å dalkar? || bære noget uordentligt, så det hænger løst og dingler.vøddan kommer du dalkanes me’d?› ‹hajn gjikk å dalkada me nâd, så jâ›. Sv., no. dalka, dingle olgn.

Espersen

Dalka (v.)

ar-ada-ad

dingle, vakle, slænge; meget hyppigt især om at sidde løst paa en Hest, ride som en Stymper; Nsk. dalka. Ordet er udentvivl beslægtet med ‹daldra›, dallra (s. s.).

Lærernes Ordbog

Dallka (v.)

ride meget usselt, sidde løst paa Hesten. Sk.