damm (m.) I

BO

Idamm (s. m.)

[dam]flt. -a

damm (s. m.) [dam]

flt. -a

1) dam, vandhul, lille sø; især om kunstig frembragt vandsamling, ved opdæmning ell. især ved udgravning; især om en sådan, der er anlagt ved næsten hver gård og i størrelse og m. h. t. benyttelse svarer til de danske landsbyers fælles gadekær. dær e to damma te gårijn› ‹vi fångada karuser i dammijn› ‹driv ællijngana ad dammijn når vi kwijnnfolk va uda i kjøkkened, å moer syntes, vi pibla inte va flinka nok å kom ijnn, så kom hon ud å sâ: spoen jær, pibla, kom ijnn å sjødd nâd, a vi kajn få blårna spujnnena å få larrited væwt, forrijn gjæzlijngana komma i dammijn›. || rønsa damm, oprense dyndet fra en dam; et tidligere alm. arbejde, der udførtes i sommerens tørreste tid; det oprensede dynd anvendtes på marken som gødning. di brøggte slæver te dyjngen, når di rønsada damm›. || moddra damm, fjerne mudderet fra en dam (jfr. {-rønsa damm-}).

2) vandpyt ell. vandsamling i de stenede strandbredder eller i strandklippernes huller og kløfter; også om strandsøer (laguner) ved sandstrand olgn.

3) uegl. om mindre, tilfældig opstået pyt ell. pøl; fx. om regnvandspyt, om pøl ell. væskesamling ved at noget spildes olgn. dær sto damma på bryggjan› ‹bællijn hâr lawad ejn damm på golled (ɔ: ved at lade vandet) kattaswined pissada på kjøkkensgolled, så dær sto klâra dammijn ætt’ijn›.

4) i legen le me soen ell. so-i-holla (so i hul) den fordybning, hvori det gælder om at få bolden (soen).

5) dam i båd, til at holde fisken levende i.

Espersen

Damm (m.)

en Vandpyt el. liden Vandsamling, især i de stenige Strandbredder eller i Strandklippernes Huller og Kløfter (Gudh.); Nsk. Dam, m., d. s. (især paa Veie og Marker). Jfr. höl.