darra (v.) I

BO

Idarra (v.)

[dara]-ar, -ada, -ad

darra (v.) [dara]

-ar, -ada, -ad

dirre; bæve; skælve; sitre.jâ fröz så jâ darrada› ‹hon darrada âuer hela kroppijn loften står å darrar (ɔ: dirrer og flimrer af hede)› ‹hajn slo i bored sa de darrada hajn va så arrier så hajn darrada (ɔ: han dirrede af vrede)›. || talemåder: darra som et aspelæw, ryste som et espeløv. darra som ejn våder hujnn, ryste som en våd hund, ryste stærkt. darra som ejn jorfâster sten (spøg.) om den som ikke skælver. Ældre da. darre, sv., no. dial. darra, dirre, ryste.

Espersen

Darra (v. intr.)

ar-ada-ad

dirre, bæve, skjælve, zittre: ‹darra som et aspeläw›; ‹darra som ejn jorfāster sten›; Nsk. (Ag. St.), Sv., Sk. darra; Vestg. daddra, duddra; jfr. Engl. to didder; Isl. titra; Tsk. zittern.

Lærernes Ordbog

Darra (v.)

sitre; ‹darra som et aspelæv›. (= sv.)