do (v.) I

Espersen

Dō (v. tr.)

er-de-t

forb. med ‹å›, overvinde, faae Bugt med, gjøre af med: «‹Holjer Dansk hajn dode Burmajn å›»; ‹ja har ota dōt ’ijn å liesom ett fitt›, jeg har ofte saare let faaet Bugt med ham.