doksa (v.)

Espersen

Doksa (v. tr.)

ar-ada-ad

faae Magt over: ‹hajn doksar hannem nokk› (Gudh.); jfr. N. S. daaksen, afdaaksen, gjennemprygle, afprygle (Richey p. 32); Jsk. dokke, dukke, v. a., faae Bugt med, være overlegen, baade i physisk og intellectuel Henseende (maaskee dog blot en figurlig Brug af Dsk. dukke).