dolsa (v.) II

Espersen

Dolsa (v. intr.)

åar-ada-ad

dovne, smøle: ‹hajn går å dolsar› (Gudh.); Isl. dolsa, nøle; jfr. Sv. dolskas, vise sig dorsk; fremdeles Adjectiverne i Dal. dålsk; Sv. dolsk (Sønderj., Falst. d. s.; Sydsj. dulsk), Gl. Dsk. dolsker (s. Molb. 1). L. p. 78), Falst. d. s. it. dølsker, — med Bemærkelserne: dorsk, doven, lad, træg; Sk. dålsk, egensindig. S. forøvrigt Döller.