dommer (adj.)

BO

dommer (adj.)

[dåm-ər]domm [dåm], domt [dåm()t], gradbøj. -ere, ell. -ara, -ast

dommer (adj.) [dåm-ər]

domm [dåm], domt [dåm()t], gradbøj. -ere, ell. -ara, -ast

1) dum, uforstandig, ufornuftigt.ded e ejn stor dommer kar› ‹hon e et domt kwijnnfolk koss, va folk kajn varra domma› ‹ded va nâd domt sluder› ‹jâ fattar ’ed nok; dommere e jâ livæl inte› ‹de va de dommesta hajn kujnne gjorra mæst hajn e ejnhillu dommer i hâud› ‹hajn hâr et stort domt hâud› ‹får ded e domma kraitur› ‹jâ va domm som et fæ, jâ forsto’ed ikkje alri nânti a jâ hâr hört nâd så domt› ‹di kajn varra så domma, sønna pibla (ɔ: uforstandige, ufornuftige)› ‹du e då inte dommer! (ɔ: du er da ikke gal (ɔ: at forspilde ell. forpasse lejligheden)) naj urter ded e jâ dommer idi, for ded vidd jâ inte nawn på många› ‹ded e jâ så dommer på som jâ vidd ikkje va || ved skældsord:dijn domma dæwl!› ‹din domma ko!› ‹jærra domma fjols!ogs. absolut:du, dijn domma! (ɔ: din dumrian!)› ‹â, jorra domma! (ɔ: I fæhoveder)›. || domma Peter, dummepeter i cirkus.ska du spilla “domma Peter”? || som adv.:jâ bâr mai domt ad› ‹ded va fârlia domt gjort

2) stum, døvstum.hajn kajn hvarkan höra äjlle snakka, forr hajn e dommer› ‹Koffeds däjn domma* (ɔ: Kofods døvstumme Søn eller Datter. (Esp.))› ‹dær va tre bælla, å di va ajle domma›.

3) om lyd: dump, hul, dæmpet.ejn dommer ly (ɔ: dump lyd, fx. af en kirkeklokke)›.

Espersen

Dommer (adj.)

domm-domt

1) stum, døvstum: ‹hajn kajn hvarken höra äjlle snakka, forr hajn e dommer›; ‹Koffeds däjn domma›, Kofods døvstumme Søn eller Datter; Sv. dum, dumb, stum; Dsk. (sjeld.) og Nsk. dum, Engl. dumb, Isl. dumba; A. S. dump.

2) dump, huul, dæmpet: ‹ejn dommer ly’›, dump Lyd, f. Ex. af en Kirkeklokke; Vestg. dåm (svag, mat: «ett dåmt ljud» Ihre D. L. p. 29); Dsk. (sjelden) dum; Tsk. dumpf.

3) dum, uklog, uforstandig, eenfoldig; Tsk. dumm; Sv. dum.