dorra (v.)

Espersen

Dorra (v. intr.)

ar-ada-ad

dorra te›, staae til: ‹la ’na männ dorra te el. blot dorra›, lad det kun staae til! jfr. Gottl. dårgä, slaae stærkt; springe med Ilfærdighed og Bulder; overfylde (en Tønde med Sæd). S. forøvr. d. foregaaende Ord. [Dorr, adv.]