drabba (v.) III

Espersen

1Drabba (v. intr.)

ar-ada-ad

være langsom, seendrægtig, gaae og smøle (Gudh. o. fl. St.); deraf drabb, drabbes, drabbois, drabbhas, m., uvirksom, seendrægtig Person, Drog (om Mandfolk); ‹drabbhasa›, d. s. (om Kvindfolk). Jfr. Vestg., Sk. drabba, mangle, fattes, f. Ex. om Kræfterne; drabbfotar, tungfodet (Ihre D. L. p. 33).