dromm (m.)

BO

dromm (s. m.)

[dråm]flt. -a

dromm (s. m.) [dråm]

flt. -a

meget stor sæk, større end en tøndesæk; især om de tidligere benyttede humlesække (jfr. {-homladromm-}); nu oftest blot spøg. om stærkt fuldstoppet sæk, så den ser usædvanlig stor ud; ordet er nu sjæld. hajn hâr ejn årdeli dromm på nakkajn, dæjn!› ‹kajn dær varra mera i drommijn? – På Hasleegnen bruges formen dromma [dråma], s. m. (jfr. Esp. u. Dromm: “paa Vestl. skal Formen dromma høres”):jâ troer dæjna Lønnbærijn kom trijllenes me en trijllebör, å jâ troer de va romma, hajn hadde i drommajn, for de så seddan ud›. – Jfr. gl. nty. drompt, drommt, humlesæk.

Espersen

Dromm, dromma (m.)

en overmaade stor Sæk, navnlig til Humle: ‹ejn homladromm› (Gudh.); paa Vestl. skal Formen dromma høres; jfr. N. S. (Lübeck) Drompt, Drommt: 1 Drompt hoppen; XII dromtenn hoppen (B. A. I, p. 72; 125).