dræjnn (m.)

Espersen

Dräjng (m.)

1) Tjenestekarl (almind.); deraf ‹houddräjng›, den første og fornemste Tjenestekarl; ‹halldräjng›, den anden, hiin underordnet (= Sk. halkar). I samme Forst. Sv. dräng, Nsk. Dreng; det danske Dreng har tabt denne Betydning, men bruges derimod om en ung, halvvoxen Knøs, som tjener (Isl. ljettadrengr, ljettapiltr), mods. Karl, — en Bemærkelse, der er lige saa fremmed for Bh., Sv. og Nsk., som fremdeles de øvrige Bemærkelser, Ordet har i Dsk.

2) Ungkarl, ugift Mandfolk (Gudh., Østrelarsk. o. fl. St.): ‹hvor gammajller va Tor som dräjng, forrijn hajn gjēfte sei i sommars? — hajn va forrekjive år›; ‹ejn gammajller dräjng›, en gammel Ungkarl (ogsaa: g. Tjenestekarl); Nsk. Dreng (ein gamall Dreng, ogsaa i begge Bemærk.). Jfr. forøvr. horra, kar.

Lærernes Ordbog

Dræjnn (m.)

Tjenestekarl; deraf ‹haud-dræjnn›, første Karl og hall-dræjnn, anden Karl.