dæjnna (pron.)

Espersen

Däjnna (pron. dem.)

m. og f. däjnna, n. dätta; gen. (sjeld.) däjnnes; pl. desse; gen. (sjeld.) desses

denne, dette (Nsk. denna f. fl., detta = Sv.; Isl. þenna, acc. m., þetta, n.); gen. (sjeld.) däjnnes, dennes; pl. desse, disse (Nsk. desse, f. fl., Sv. desse, m., Isl. þessi, n.); gen. (sjeld.) desses, disses. Det bruges baade substantivisk og adjectivisk (jfr. forøvr. hajn); baade Substantiver og Adjectiver antage den bestemte Form lige saa vel efter dette Pronomen, som efter det foregaaende; til nøjere Bestemmelse sættes ofte umiddelbart bag efter det Stedsadverbierne ‹här›, ‹härsens› (dette sidste dog aldrig efter Genitivformerne, der kun bruges substantivisk); ogsaa i Dsk. d. T. høres oftere: denne hersens. Man siger saaledes: ‹däjnna borjarijn›, denne Borger; ‹däjnna nätta piblijn›, ‹desse gamle konnarna›; ‹dätta morkja tylled›, ‹desse hvide husen›; ‹däjnna här horrijn›, ‹desse härsens horrana› o. s. v. I Gudh. bruges ‹däjnna här› og ‹däjnna härsens› med samme Forskjel, som ovenfor er anført mellem ‹däjn där› og ‹däjn därsens› (s. Däjn, 7).