dæla (f.)

Espersen

Däla (f.)

Bræt, Fjæl = brä (som er et nyere Ord); deraf ‹dälegaul›, Brædegavl; ‹dälegoll›, Brædegulv; ‹däletijlle› eller ‹däletijll›, Brædeloft. Vestg. däla d. s.; Gottl. dälä; Jsk. (Ribe St.; Hadersl. A.) Dæll, pl. Dæller, Dæler (Gl. Dsk. Deler, Dæler; jfr. B. Actst., p. 501, Deller, Saffuedeller; Verml. däler); N. S. (og Holl.) Deele; Tsk. Diele. Hører udentvivl til samme Slægt, som Gl. Nsk. þilja; Nsk., Sv. tilja, A. S. þil (jfr. Isl. þil); Fyensk, Langel. Tild, Til, Tel, o. fl. a., hvorom s. under Tijlle.