dæmm (m.)

Espersen

Dämm (m.)

høres i Forbindelser som: ‹ejn dämm sne, stäw›, en Mængde Snee, Støv (= ‹ejn helu sne›); ‹vi fijkkje ejn dämm sne i åns›. Skougaard har ingen Forklaring af Ordet, men anfører til Sammenligning: ‹ett sjy rein› (s. Sjy). Ordet betyder maaskee oprindelig: Mulm og synes at være beslægtet med: ‹dæmre›, Tsk. dämmern, Isl. dimma; Isl., Nsk. dimma, Dunkelhed, Mørke i Luften; Sv. dimba, dimma, Taage; Nsk. Dæmbe, Uklarhed i Luften, Skyer, der see ud som et Dække af Støv.

Lærernes Ordbog

Dæmm (m.)

en Dæm Sne, ad form. et Sky Regn. Sk.