dæmme (adv.)

Espersen

Dämme (adv.)

(ved Assimilation for: ‹därme›, egl. dermed), derfor, altsaa, under disse Omstændigheder: ‹hajn ble nagger, å dämme gjijkkj ja›, han blev vred, og saa gik jeg; Nsk. dærmæ, dæmme. Meget ofte bruges det ved Aposiopesis til at antyde en i Tankerne tilbageholdt Sætning, og forbindes i dette Tilfælde hyppigt med (‹dämme ›): ‹ja har rent forgatt ’ed, dæmme›, jeg har reent forglemt det, derfor — (= derfor er jeg ikke kommen eller har undladt at gjøre det o. s. v.); ‹ja kujnne inte gjorra ’d bäre, dämme › (= dermed maa det saa være nok).