dæwla (v.) I

Espersen

Däwla, däwlas (v. intr., v. dep.)

ar-ada-ad el. as-ades-ads

Däwla (ar-ada-ad), v. n., el. däwlas (as-ades-ads), v. d., skjende og bande, holde syndigt Huus med Kib og Trætte; Sk. dävlas (efter Almqvist). Skougaard udleder det, hvad maaskee er rettest, af Däwl (Sk. dävel); i andet Fald kunde det (i Lydforandringen er Intet til Hinder derfor) henføres til Vestg. divla, Smål., Helsingl. difla, kive, trætte (Sv. d. T. dyfla, stride med Ord, disputere).