dö (v.) III

Espersen

⟦1⟧Dö (v. tr.)

r-dde-tt

dræbe, berøve Livet; især fig., f. Ex. ‹kraft dös inte lätt›, Kræft dræbes el. tilintetgjøres ikke let (Sydl., Vestl.); Sv. döda; Dsk. døde (Kæmpevis.; Bibelovers.; ellers sjelden); Isl. deyða.