døller (adj.)

Espersen

Döller (adj.)

döll-t

doven, lad (d. s. s. fuler); Engl. dull sløv, dum, langsom, dorsk, dully, d. s. (jfr. Jsk. dull- el. døllhærdet, stædig, om Arbeidsdyr; Sjæll., Falst. dol-, doll-, dulhærdet el. -hæret, forstokket; Uppl. o. fl. a. döling, Gottl. dåjling, lad Hund, doven Krop); Fyen. dull, rolig, stille (om en Syg), sagtfærdig (om den, som længe har været balstyrig) — Sønderj. (Hadersl.) dull; it. om Luften: stille, tung; it. halvtræt, udmattet; Sønderj. (Tørningl.) dylle el. dølle, from, taalig. Jfr. v. dolsa.

Lærernes Ordbog

Døll (adj.)

doven; (eng. dull).