dønna (v.) II

Espersen

[1]Dönna (v. intr.)

ar-ada-ad

tordne: ‹hon dönnar›, det tordner (almindeligt); s. O. forøvr. s. Sk. döna; Isl., Nsk. duna, dynja; Dsk. (sjeld.) døne.

Lærernes Ordbog

Dønna (v. intr.)

tordne; ‹déd dønnar›, det tordner.