dønna (f.) I

Espersen

[2]Dönna (f.)

Torden: ‹dönnan* tornar› (Gudh.), Tordenen buldrer, d. s. s. ‹baldrar›, ‹knaddrar›, ‹tomlar›; Sk. döna, f.; Nsk., Nordr. Berg. Dyna, Dyne (aab. y), f.; Isl. reiðarduna (efter B. H. ogsaa blot duna).

Lærernes Ordbog

Dønna (f.)

Torden; (sv. dunder, tysk Donner).