dör (adj.) II

Espersen

⟦1⟧Dör (adj.)

dö-dött

død: ‹ejn dör majn›; ‹ett dött mäjnneske›, en Død (aldrig substantivisk: ‹ejn dör›); ‹slå ejn dör›, slaae Een ihjel; Gl. Dsk. døder (døthær) o.s.v.; Isl. dauðr.