aier (adj.)

Espersen

Eier (adj.)

ei-eit

øm i Tænderne af sure Ting f. Ex. Frugt: ‹ja e blejn så eier i tännarna, ad ja foie kajn tugga›; ‹e tännarna eia?› Tsk. eylich, om Tænderne selv, naar de ere blevne sløve af sure Ting («eyliche Zähne» Outzen); Sönderj. jyvelig, d. s.; af samme Bemærkelse, men anden Oprindelse Dsk. (sjelden) deig.

Teinnæs

Iajer

ejer .

IIajer (adj.)

se Esp. eier. bruges også om skærende redskaber, der bliver sløve og ikke kan skære; ‹hajnj (sajsijnj) e pinedö så ajer i æjgjijnj a vi ijkje kajnj brøgga’jnj›.