ijn (konj.)

Espersen

⟦2⟧Ejn

ejn el. ijn.

1) Sammenligningspartikel, end (deraf forrijn, førend); Isl. enn; Færø. inn (Rask Veiledn. p. 263).

2) Indrømmelsespartik., end = endog, endogsaa. Ellers bruges det kun i Sammensætninger, f. Ex. ‹ijndå›, endda; ‹ijnsjönt› (l. ö); endnu hedder ‹inu› (for: ‹ijnnu›) ligesom i Dsk. d. T. (Kjøbenh.); Sv. Ännu.