ensammer, ensommer (adj.)

Espersen

Ensammer (adj.)

første St. beton.samm-samt

eensom, Sv. ensam; it. ugift f. Ex. ‹mijn broer hadde päjnga å va ēnsammer inu›; ‹ded e rart, hvor läjnge hon vill sidda ensam›, jeg gad vide, hvor længe o. s. v.