fâlier (adj.)

Espersen

Falier (adj.)

i-it

1) dygtig, betydelig, overmaade stor: ‹ejn falier håv päjnga›; ‹de’ va då en fali hosta, snoua, du har!› Dsk. Almuespr. farlig (Jsk. faale).

2) forvoven, overgiven: ‹du e då ejn falier horra, en fali pibel!› Ordet er sandsynligen blot en Sideform til adj. fārlier-i-it, der stedse bruges i egl. Forst. (farlig, som bringer Fare = Nsk. faarleg, Sv. farlig), medens hint derimod altid uegl.