fanijn (m.)

Espersen

Fanijn (m.)

gen. fanens

best. F., Fanden (Isl. fjandinn; Nsk. Fan’en, Fan’; Sv. fan); ligesom i dansk Almuespr. det almindeligste Udtryk om den onde Aand (jfr. däwl); i Eder er det et mildere Ord end ‹satan›; gen. fanens bruges i det Hele som i Dsk. (‹ejn fanens kar› o. s. v.). Som en Egenhed kan mærkes, at det undertiden bruges, især i Sammensætning, med den ubestemte Artikel, f. Ex. ‹ejn horrafanijn› (Gudh.) = horradäwl, horrasatan.