fawer (adj.)

Espersen

Fāwer (adj.)

2 E. fāwert

(sjeld.) fager, faver (Jsk. og ældre Skrift, faur; Isl. fagr; ogs. Nsk., Sv.), høres i Ordspr.: ‹Tor me sitt fawra sjäjggj› o.s.v. (smukke Skjæg); ogsaa ‹fāwra or›.