arrja (v.)

Espersen

Arrja (v. tr., v. intr.)

ar-ada-ad

ærgre, gjøre arrig, ærgerlig (jfr. forarja); Nsk. arga, erga; N. S. argern; Gottl. ärgä, ärgrä; Tsk. ärgern. Ogsaa v. ref.: ‹arrja sei›, ærgre sig.