fjæla (v.)

Espersen

Fjäla (v. tr.)

ar-ada-ad

stoppe, fylde, i Talemaaderne: ‹fjäla pölsa›, lave Pølse; ‹fjäla i sei›, stoppe sig, proppe i sig; Östg., Vestg., Smål. fjäla, d.s. (fjäla korf; Östg. ogsaa: fjäla i sig); samme Ord forøvr. som Gl. Sv. fjala, fjäla, dølge, gjemme (jfr. Rydqv. p. 153; Strömb. p. 68, §76); ligesaa Isl. fela; Dsk. (næst. foræld.), Jsk., Fyen. fjæle.

Lærernes Ordbog

Fjæla (v.)

fylde, stoppe Pølse.