fjözuer (adj.)

Espersen

Fjösuer (adj.)

u-ut

laadden, dunet: ‹fjösuer om mujn›, laadden (skægget) omkring Munden; ‹fjösuer om ben› (s. nedf.); af fjös, n., Laad, Duun o. l.; deraf ogsaa fjösbenader-benad, adj. 2 E., f. Ex. ‹fjösbenader hana›, ‹fjösbenad hönna›, med laadne eller fjædrede Been. Jfr. Dsk. (sjeld.) Fjøser, Fjæser, pl., løsslidte Traade, Tjavser; Sønderj. Føs, Føvs, Trævle, Tave (Tsk. Faser), it. Skjægget paa en Fjæder o. desl. Ogsaa Top af Urter, Visk, paa Møen, hvor det tillige bruges om nys udsprungne fine Blade paa smaa unge Træer (Molb. D. L. p. 147).

Lærernes Ordbog

Fjøzu (adj.)

laadden.